Flere danskere er blevet smittet med hiv i udlandet – for langt de fleste er smitten seksuelt overført.

For at undgå hiv-smitte bør man kun dyrke sex med meget lille risiko for smitte, når man har seksuel kontakt med en partner med ukendt hiv-status.

Sikker sex er:

    • samleje med kondom eller femidom
    • sex uden samleje
    • mundsex og oralsex med kondom

Ved mundsex er der risiko for smitte, hvis man får skedesekret, sæd eller præsperm i munden. Afbrudt samleje, pessar, sæddræbende creme og p-piller beskytter ikke mod hiv-smitte.

Det er en god idé at medbringe danske kondomer, fordi sprogvanskeligheder, forskellige seksualnormer og lignende kan gøre købet i udlandet vanskeligt.

Vær opmærksom på, at en hiv-test først kan vise et reelt resultat, når den er blevet foretaget tre måneder efter smittetidspunktet.

 

Læs også om danskeres erfaringer med rejse og hiv/aids.

Få svar på dine spørgsmål om hiv eller andre sexsygdomme hos AIDS FONDETS telefonrådgivning, Aidslinien på telefon 33 91 11 19