Hepatitis B

Hepatitis B skyldes et virus, der giver leverbetændelse (gulsot). Virus kan påvises i de fleste kropsvæsker. Smitte kan ske ved blodtransfusion, gennem nålestik, operation eller tandlægebehandling med urene instrumenter, tatovering, piercing og gennem ubeskyttet sex. Hepatitis B kan ligeledes overføres fra mor til barn under graviditet, men barnet kan her behandles ved fødslen med vaccination og immunglobulin.

I sjældne tilfælde er der rapporteret om smitte mellem børn i daginstitution, og man mener, at hos små børn, der lever tæt sammen, kan smitten måske overføres gennem spyt.

Hepatitis B kan være en alvorlig sygdom med en dødelighed omkring 2 %, og i nogle tilfælde heler infektionen ikke op, men medfører en kronisk leverbetændelse. Inkubationstiden (tid fra smitte til symptomerne opstår) for hepatitis B varierer fra seks uger til seks måneder. Hos børn kan infektionen ofte forløbe uden symptomer.

Patienter med kronisk hepatitis B-infektion kan i nogle tilfælde behandles, men dette er en speciel opgave. Hepatitis B-virus forekommer overalt i verdenen, men forekomsten er særlig høj i tropiske områder. Det anslås, at der globalt lever omkring 2 milliarder mennesker, der er blevet smittet med hepatitis B-virus, og at 350 millioner af disse personer har udviklet kronisk leverbetændelse. Procenten blandt befolkningerne varierer fra mindre end 0,1 % i Nordamerika og Nordeuropa til mere end 20 % i visse dele af Afrika og Sydøstasien. I nogle steder i Grønland er procenten på 5-15 %. I Sydeuropa omkring 0,5-2 % , mens procenten i visse central- og østeuropæiske lande er over 7 %.

Vaccination

Udsatte grupper bør vaccineres. Det drejer sig først og fremmest om:

    1. Sundhedspersonale, der kan komme i kontakt med blod.
    2. Udstationerede i endemiske områder herunder børn af indvandrere, der skal på familiebesøg i hjemlandet.
    3. Børn i institutioner, hvor der går et barn under skolealderen med en kendt kronisk hepatitis B-infektion.
    4. Personer gift med bærere af hepatitis B-virus.
    5. Rejsende, der påtænker seksuel kontakt med lokalbefolkningen i lande med høj hyppighed.

Vaccinen består af gensplejset antigen fra hepatitis B-virus, og beskyttelsen er livslang efter tre injektioner for personer med normalt immunforsvar.

Der gives to injektioner med 3-4 ugers mellemrum, samt en tredje injektion efter seks måneder.

Er der behov for en hurtig vaccination med henblik på lang beskyttelse, kan der gives ialt fire doser: Dag 0, dag 7 og dag 21. Der er da beskyttelse i et år. Hvis der gives en fjerde dosis efter et år forlænges beskyttelsen til livslang. Hvis man også har brug for beskyttelse mod hepatitis A, kan der gives en kombineret vaccine, der beskytter mod både hepatitis A og B i henholdsvis 25 år og livslangt.