Nogle dages rejse under gode forhold, fx forretningsrejse.
Ved en rejse til NORGE af nogle dages varighed kan man overveje beskyttelse mod følgende sygdomme:
Beskrivelse af Rejse op til fire uger
Beskrivelse af Nogle måneders rejse
Beskrivelse af Længerevarende rejse
Difteri
Smitte
Difteri skyldes en bakterie (Corynebacteria diphteria), og smitten er luftbåren. Bakterien kan danne et giftstof (toxin), der angriber forskellige organer.
Symptomer
Symptomerne starter med en pludselig indsættende halsbetændelse med synkesmerter og let feber. Ved alvorlig infektion ses fra pletter til tykke belægninger på mandlerne, den bløde gane og bagsiden af svælget. Der kan ses hævede og ømme kirtler på halsen af og til så voldsomt, at patienten bliver hæs og får vejrtrækningsbesvær. Bakteriens giftstof kan medføre muskel- og hjertepåvirkning, nyreskade og nervepåvirkning evt. med lammelser.
Infektion med difteri kan være dødelig, men kan tidligt i forløbet behandles med antibiotika.
Forekomst
Difteri er en sjælden sygdom i Danmark, da stort set alle er vaccineret mod sygdommen via børnevaccinationsprogrammet. Det sidste tilfælde var i 1998. På verdensplan er difteri udbredt.
Vaccination
Uanset rejsemål bør difterivaccinationen være mindre end 10 år gammel. Vaccinen mod difteri gives oftest sammen med vaccination mod stivkrampe i én vaccine.
Vaccination mod difteri og stivkrampe indgår i børnevaccinationsprogrammet, hvor der gives 3 vaccinationer inden 1-års alderen fulgt af en fjerde i 5-års alderen.
Beskyttelse efter disse fire vaccinationer varer mindst 10 år. Herefter bør der revaccineres hvert tiende år.
Hepatitis A
Hepatitis A (smitsom leverbetændelse)
Smitte
Smitsom leverbetændelse skyldes infektion med hepatitis A-virus (picornavirus), som findes i tarmen hos mennesker. Ved dårlig hygiejne kan viruset overføres gennem drikkevand og ikke varmebehandlet mad, fx salat og skaldyr. Viruset tåler temperatur op til 60 grader og kan overleve i frosset vand i årevis – isterninger kan derfor være en smittekilde.
Symptomer
Symptomerne optræder 2-6 uger efter smitte med feber, kvalme, smerter i maven og gulfarvning af hud og slimhinder (gulsot). Urinen bliver mørkfarvet og afføringen bliver lys. De fleste voksne kan få disse symptomer i én til flere uger, hvorefter de har overstået infektionen og er immune. Hos voksne medfører sygdommen ofte hospitalsindlæggelse.
Symptomerne er ofte mildere hos børn, dog indlægges hvert år flere børn i Danmark på grund af infektionen. Smittede, men tilsyneladende raske børn kan smitte andre i daginstitutioner og skoler.
Forebyggelse
Udover god håndhygiejne og rent drikkevand kan smitte især forebygges ved vaccination. Vaccinen mod hepatitis A indeholder dele af dræbt hepatitis A-virus og anbefales ved rejser til lande med høj forekomst af sygdommen; se vaccinationsforslag for de enkelte lande.
Vaccinen kan gives fra 1-års alderen og beskytter i op til 1 år. Hvis der gives en 2. injektion efter 6-12 måneder opnås beskyttelse i mindst 25 år. Den anden vaccination kan gives op til 5 år efter den primære vaccination.
Ved graviditet frarådes vaccination af principielle grunde. I stedet kan anvendes humant immunglobulin (gammaglobulin) til kortvarig beskyttelse.
Hvis man også har brug for beskyttelse mod hepatitis B, kan der gives en kombineret vaccine (Twinrix), der beskytter mod både hepatitis A og B, hvilket dog kræver to vaccinationer med ca. fire ugers mellemrum inden man rejser. Ved en tredje vaccination efter mindst fem måneder opnås langtidsbeskyttelse mod begge infektioner.
Forekomst
Er udbredt i hele verden med undtagelse af Australien, New Zealand, Nordeuropa og Nordamerika. I Afrika, Asien og Sydamerika forekommer hepatitis A fortrinsvis blandt børn, og mere end 80 % af befolkningen over 20 år har antistoffer mod hepatitis A-virus som udtryk for tidligere infektion. Risiko for almindelige turistrejser er ca. en per 50. rejsende per måned.
Difteri
Smitte
Difteri skyldes en bakterie (Corynebacteria diphteria), og smitten er luftbåren. Bakterien kan danne et giftstof (toxin), der angriber forskellige organer.
Symptomer
Symptomerne starter med en pludselig indsættende halsbetændelse med synkesmerter og let feber. Ved alvorlig infektion ses fra pletter til tykke belægninger på mandlerne, den bløde gane og bagsiden af svælget. Der kan ses hævede og ømme kirtler på halsen af og til så voldsomt, at patienten bliver hæs og får vejrtrækningsbesvær. Bakteriens giftstof kan medføre muskel- og hjertepåvirkning, nyreskade og nervepåvirkning evt. med lammelser.Infektion med difteri kan være dødelig, men kan tidligt i forløbet behandles med antibiotika.
Forekomst
Difteri er en sjælden sygdom i Danmark, da stort set alle er vaccineret mod sygdommen via børnevaccinationsprogrammet. Det sidste tilfælde var i 1998. På verdensplan er difteri udbredt.
Vaccination
Uanset rejsemål bør difterivaccinationen være mindre end 10 år gammel. Vaccinen mod difteri gives oftest sammen med vaccination mod stivkrampe i én vaccine.Vaccination mod difteri og stivkrampe indgår i børnevaccinationsprogrammet, hvor der gives 3 vaccinationer inden 1-års alderen fulgt af en fjerde i 5-års alderen.Beskyttelse efter disse fire vaccinationer varer mindst 10 år. Herefter bør der revaccineres hvert tiende år.
Stivkrampe
Stivkrampe (tetanus)
Stivkrampe (tetanus) skyldes infektion med en bakterie, der udskiller et giftstof, der fremkalder lammelser.
Stivkrampebakterier findes i jord, og er udbredt i hele verden. Risiko for smitte er især ved sår forurenet med jord. Ved enhver ulykke, hvor der opstår sår, der er forurenet, er der en risko for stivkrampe.
Vaccination
Vaccination mod stivkrampe gives ofte sammen med vaccination mod difteri i én vaccine, der beskytter mod begge sygdommene. Vaccination mod difteri og stivkrampe indgår i børnevaccinationsprogrammet, hvor der gives tre vaccinationer inden 2-årsalderen fulgt af en fjerde året inden skolestart.
Beskyttelse efter disse fire vaccinationer varer mindst 10 år. Herefter bør der revaccineres hvert tiende år.