Malaria skyldes infektion med én af fire malariaparasitter, der kan overføres til mennesket af malariamyggen:

  1. Plasmodium falciparum
  2. Plasmodium vivax
  3. Plasmodium ovale
  4. Plasmodium malariae

Symptomer

Hyppigst er feber, hovedpine, muskelsmerter, kvalme og almen sygdomsfølelse. Malaria med parasitten plasmodium falciparum kan på ganske få dage udvikle sig til en livsfarlig sygdom med fx koma, svær blodmangel og organsvigt. Malariainfektion med denne malariaparasit er årsag til langt de fleste dødsfald og udviser de største problemer med resistens mod malariamidler.

Risiko for smitte

For alle rejsende til malariaområder i Afrika syd for Sahara, Sydøstasien og dele af Syd- og Mellemamerikaer er malaria en af de vigtigste sygdomme at være opmærksom på. Risikoen for smitte afhænger af længden af opholdet i malariaområdet. Langtidsrejsende, rejsende på hjemmebesøg hos venner og familie samt udstationerede udgør en ganske særlig gruppe med høj risiko.

Dødsfald forekommer hos ca. 0,5-1 % blandt rejsende med malaria diagnosticeret efter hjemkomsten til Europa. Ved at følge de fire regler herunder, er risikoen for at blive alvorligt syg af malaria dog lille:

    • Vær bevidst om risikoen ved malaria
    • Undgå myggestik så vidt muligt
    • Tag malariaforebyggende medicin præcis som anbefalet af lægen
    • Søg lægehjælp indenfor 24 timer ved symptomer på malaria (især feber) under rejsen og de første tre måneder efter

P. falciparum er langt den vigtigste malariatype i Afrika, mens P. vivax er almindeligst i Sydamerika og Asien, dog med visse områder med høj risiko for P. falciparum i Asien.

Midler til malariaforebyggelse

Det er vigtigt, at valg af midler til forebyggelse afpasses efter rejsemål og rejsens længde således, at risiko for infektion og risiko for bivirkninger afvejes mod hinanden. Følgende midler anvendes til forebyggelse:

    • Klorokin (Ercoquin, Malarex)
    • Paludrine (proguanil) – markedsføres ikke i Danmark
    • Lariam (mefloquin)
    • Doxycyklin
    • Malarone (atovaqoun + proguanil)

Klorokin var tidligere det mest brugte til forebyggelse og behandling af malaria. På grund af resistens kan det kun bruges alene til forebyggelse af malaria i få lande, fx i Mellemamerika. Klorokin tages en gang om ugen fra en uge før afrejse til 4 uger efter hjemkomst.

Paludrine i kombination med klorokin kan stadig anvendes i enkelte lande. Paludrine er ikke længere markedsført i Danmark. Til områder, hvor vi før anbefalede Klorokin + Paludrine, kan man nu bruge Malarone, Doxycyklin eller evt. Lariam. (Se dog graviditet nedenfor). Paludrine tages dagligt på rejsen og fortsættes 4 uger efter hjemkomst.

Lariam er effektivt overfor Klorokinresistent malaria. Til forebyggelse tages 1 tablet om ugen fra senest 1 uge inden afrejsen til 4 uger efter hjemkomsten. Risikoen for bivirkninger gør dog, at vi kun anbefaler dette stof i særlige tilfælde (se nedenfor).

Doxycyklin er et antibiotika, som også har effekt på malaria. Til malariaforebyggelse tages 100 mg dagligt på hele rejsen og i 4 uger efter hjemkomsten. Doxycyklin må ikke bruges til børn under 12 år og til gravide.

Malarone indeholder atovaquone og proguanil. Til forebyggelse tages 1 tablet dagligt fra dagen inden til 7 dage efter ophold i malariaområder. Malarone kan også bruges til behandling af ukompliceret malaria. Her er dosis noget højere, nemlig 4 tabletter en gang daglig i 3 dage. Malarone bør ikke bruges af gravide.

Graviditet: Malaria under graviditeten medfører en øget risiko for såvel mor som barn. Hvis du er gravid, bør du kun rejse til områder med malaria, hvis det er absolut nødvendigt. Både Klorokin og Paludrine kan anvendes under graviditet. Såfremt en gravid indtager Paludrine-tabletter, bør hun ligeledes indtage en tablet på 5 mg folinsyre dagligt, specielt i graviditetens første 3 måneder. Udlandsvaccinationen har tilladelse til at udskrive Paludrine i særlige tilfælde, herunder til gravide, men ikke alle apoteker kan fremskaffe det.

Bivirkninger: Alle lægemidler kan have en række bivirkninger, der som regel er lette og forbigående. Malariamidler bliver tålt godt af de fleste. Milde bivirkninger er ret hyppige, mens alvorlige bivirkninger er meget sjældne. Her vil vi især omtale de mest almindelige bivirkninger:

    • Lariam bør ikke benyttes til patienter med psykisk sygdom eller hjertesygdom og under de første 4 måneder af graviditet. På grund af Lariams lange halveringstid bør graviditet undgås de første 3 måneder efter, at man er ophørt med at tage Lariam. Da de fleste bivirkninger ved Lariam viser sig indenfor de første 3 doser, foreslår vi, at rejsende, der efter grundig overvejelse vælger Lariam til forebyggelse, starter med tabletterne 3 uger inden afrejsen således, at man har tid til at skifte forebyggelse inden afrejsen, hvis der opstår generende bivirkninger.
    • Klorokin kan som bivirkning medføre forbigående sløret syn (som bliver normalt igen) 8-16 timer efter indtagelsen, hvorfor det er en god ide at tage tabletterne til aftensmaden. Epilepsi og psoriasis kan forværres ved indtagelse af Klorokin.
    • Paludrine kan ud over let kvalme og blister i mundhulen bl.a. give anledning til forbigående hårtab.
    • Malarone har som hyppigste bivirkninger hovedpine og maveubehag. Der ses også blister i mundhulen og yderst sjældent forbigående hårtab og andre bivirkninger. På grund af manglende erfaring anbefales Malarone ikke til gravide.
    • Doxycyklin må aldrig anvendes af gravide, ammende kvinder eller børn under 12 år pga. risiko for tand- og knogleskader. Kvinder skal beskytte sig mod graviditet, mens de tager doxycyklin. De hyppigste bivirkninger i øvrigt er maveubehag og risiko for soleksem. Doxycyklin påvirker kroppens normale bakterier, hvilket giver risiko for svamp i skeden hos kvinder og i sjældne tilfælde blodig diarré. Bivirkninger er sjældnest ved brug af Malarone eller doxycyklin. Men uanset, hvilken profylakse der vælges, må ca. 2-5 % af rejsende ophøre med forebyggelse på grund af bivirkninger. De resterende tåler malariaprofylaksen eventuelt med milde bivirkninger.

Traditionel forebyggelse af malaria: Malariamyggen stikker næsten udelukkende mellem solnedgang og solopgang. Risiko for smitte nedsættes betydeligt, hvis man kan forhindre myggen i at stikke, fx ved at sove i lukkede rum med air conditionering eller med net for vinduerne.

Myggenet: Anvendelse af myggenet omkring sengen nedsætter risikoen for at blive smittet med malaria med omkring 50 %, især hvis det er imprægneret med et insektmiddel. Til imprægneringen anvendes ofte et syntetisk pyretroid som fx permethrin, deltametrin eller lambda-cyhalothrin. Myggenet med permethrinimprægnering er desværre ulovlige at importere, sælge eller anvende i EU. Nettet skal være tæt uden huller, og kanten skal stikkes ind under madrassen eller liggeunderlaget. Nettet rulles op om dagen så myg og andre insekter ikke kan komme ind, mens det ikke benyttes.

Myggenet kan suppleres med myggebalsam, der smøres på huden. I Danmark markedsføres fx Autan, som er afprøvet og virksomt. I udlandet kan man mange steder købe myggemidler, indeholdende DEET. Ved høje koncentrationer har DEET længere virkning end Autan, men det er i øvrigt ikke markant mere effektivt.

Udlandsvaccinationens holdning til malariaforebyggelse

Som hovedregel skal den rejsende tilbydes det mest effektive middel i forhold til rejsens mål og længde. Ved rejser til områder med meget lav risiko anvendes ikke malariamedicin til forebyggelse, men alene traditionelle metoder, hvoraf det imprægnerede myggenet er det vigtigste. I områder med udtalt resistens mod malariamidlerne Klorokin og Paludrine, især i Afrika syd for Sahara og dele af Asien og Sydamerika, foreslås malariamidlet Malarone som første valg ved kortere rejser op til 4 uger. Ved længerevarende rejser eller ophold vil malariamidlet Doxycyklin og i nogle tilfælde Lariam kunne komme på tale, bl.a. pga. af Malarone tabletternes høje pris. Vi anser det for vigtigt, at den rejsende er beskyttet bedst muligt uden at få rejsen ødelagt af bivirkninger.